Om
'Et bedre liv med kultur'

‘Et bedre liv med kultur’ er Kulturmetropolens sundhedsindsats for at styrke trivsel og mental sundhed for sårbare børn, unge og voksne – gennem fællesskab og deltagelse i aktiviteter med kunst og kultur.

Sundhedsindsatsen udgør ét ud af i alt tre strategiske spor, som er fælles for medlemskommunerne, hvoraf de to andre er ‘Unge’ og ‘Musik’.

En ny fireårig aftaleperiode for 2025-2028 er indgået af de otte medlemkommuner, som er Albertslund, Furesø, Glostrup, Halnæs, Herlev, Ishøj, Roskilde og Rødovre.

‘Et bedre liv med kultur’ har været en central del af det regionale udviklingssamarbejde mellem medlemskommunerne i Kulturmetropolen siden 2020.

‘Et bedre liv med kultur’ finansieres primært gennem et årligt tilskud fra Slots- og
Kulturstyrelsen samt medlemkommunerne, sekundært af midler fra fonde og samarbejdspartnere.

I 2026 er budgettet for ‘Et bedre liv med kultur’ på 1.050.000 kr. (afrundet tal), hvoraf ca. 75% af midlerne går direkte til at udvikle og understøtte lokale indsatser i medlemskommunerne, og resten dækker Furesø Kommunes projektstyring, administration og drift af sundhedsindsatsen.